Bøger / skønlitteratur til børn

Queen og Quang siger Q

Q af Hej ABC

Beskrivelse


Billedbog. Queen og Quang laver en quiz til deres far. Kan han svare, får han et Quick-lod. Kan han ikke svare, skal han danse quickstep foran fru Q.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2019

af

af

Stine Bille

d. 9. dec. 2019

Fem billedbøger med historier med børn og henholdsvis bogstaverne Q, R, S, W og V. Bøgerne er velegnede til oplæsning for børn i alderen 5-7 år.

Fem nye titler i serien "Hej ABC". Overalt, hvor det er muligt, anvendes bogstaverne Q, R, S, W og V i teksten. I "Queen og Quang siger Q" laver de en quiz til deres far. Kan han svare, får han et quick-lod. Kan han ikke svare, skal han danse quickstep foran fru Q. I "Rosa og Romeo siger R" møder man deres far, som hedder Rasmus Rasmussen. Han er revisor og rimelig kedelig. De ville ønske, at deres far var ridder, racerkører, robot eller måske et rumvæsen. I "Sofia og Sofus siger S" stormer de rundt, og skændes, snakker og slås. I "Wilma og William siger W" skal de sove i deres wigwam i weekenden, og stege wienerpølser og wienerschnitzel over bål. I "Viggo og Viola siger V" er deres vandrende pind, Vissenberg, væk. De vandrer rundt i hele Vindelbo for at finde ham. Mon de finder Vissenberg?.

Fem gode, sjove og fantasifulde billedbøger. Når man skal skrive en tekst med et enkelt bogstav i fokus, kan indholdet let blive lidt kunstigt, men som i de andre bøger i serien, fungerer det rigtig godt, og balancerer fint mellem noget velkendt og noget, der giver anledning til dialog. Der er mange sjove ord, og sjove, fantasifulde illustrationer.

Der findes en del alfabetbøger. Det er oplagt at læse de foregående otte titler i samme serie fx Gerda og Gilbert siger G.