Bøger / skønlitteratur til børn

Rachels fortælling : en virkelig beretning om hendes rejse fra et land i Eurasien


Beskrivelse


Billedbog. 13-årige Rachel må flygte fra sit hjemland, hvor familien bliver forfulgt på grund af hendes mors religion. Hun fortæller blandt andet om familiens rejse fra Eurasien, om at komme til et trygt sted og om at blive udvist så de må flygte for anden gang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2016

af

af

Therese Bjerre Ekman

d. 27. sep. 2016

Rachel og hendes familie må flygte fra deres hjemland hvor de bliver forfulgt på grund af deres religion. Billedbog for 6-10-årige.

Rachel og hendes forældre flygter fra deres land i Eurasien, da de har en anden religion end flertallet. Vi hører om flugten, om at ankomme til at trygt land, om at blive sat i asylcenter efter et stykke tid og om at blive udvist til hjemlandet hvor de bliver forfulgt endnu mere end før. De flygter for anden gang, og får til sidst opholdstilladelse. Rachel fortæller om frygt, håbløshed, glæde og fremtidshåb. Bogen er en del af en serie, og samtidig med denne udkommer Alis fortælling - en virkelig beretning om hans rejse fra Afghanistan. Bøgerne bygger på en serie af animationsfilm fra BBC om flygtningebørn, og der er taget udgangspunkt i virkelige hændelser.

En enkel og klar historie hvor de stemningsfulde illustrationer underbygger teksten godt. At man vælger Eurasien som betegnelse er problematisk - det er et meget stort område. Der er tilsyneladende tale om Centralasien, og de færreste børn vil vide hvad Eurasien er.

Bogens tema og illustrationerne kan minde lidt om Busturen. Men "" er for lidt yngre børn, og hovedpersonerne er tegnet som katte. Der findes ikke andre billedfortællinger om emnet, med mennesker som hovedpersoner, for samme aldersgruppe.



Informationer og udgaver