Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ræv og Hare og røveren, der stjal Jaj


Beskrivelse


En humoristisk fortælling om Fætter, der vil være røver, men indser, han har det bedre sammen med Ræv, Hare og alle deres venner i skoven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 17. jan. 2014

Denne bog henvender sig til de 5-9-årige, der godt kan lide dyrefortællinger. Den er oplagt som højtlæsningsbog, men kan også bruges til selvlæsning fra slutningen af 2. klasse. Forsiden giver et fint billede på bogens handling.

Det nederlandske par, der står bag denne bog, har fået flere børnebøger udgivet på dansk. Denne historie handler om Rævs fætter, der hedder Fætter, og som drømmer om at være røver. Han møder Sjak, der er en sej røver, og sammen beslutter de sig for at narre Ræv og Hare. Efter mange prøvelser indser Fætter dog, at han har det bedre sammen med Ræv og vennerne end sammen med den fæle røver Sjak. Historien er charmerende og humoristisk fortalt, og man kan ikke lade være med at fatte sympati for den lidt små-dumme Fætter. Handlingen i bogen er baseret på en del dialog, hvilket kræver en god oplæser for ikke at forvirre de små tilhørere. Illustrationerne er med til at understrege den humoristiske tone i bogen.

Af andre gode dyrefortælinger for målgruppen kan nævnes Jan Mogensens Mysteriet på Åbrinken, hvor handlingen også udspiller sig omkring tyveri. Forlaget angiver, at dette er første bind i serien om Ræv og Hare, men vi kender allerede de to hovedpersoner fra 3 tidligere højtlæsningsbøger udgivet på Gyldendal (1999 -2002).

En charmerende dyrefortælling, som vil tiltale målgruppen.