Ræven har sin hule

En kollektivroman om dagliglivet og om at være menneske. Med et lidt kedeligt omslag og en debuterende forfatter, kræver den personlig formidling, nok især til læsere af familie- og slægtsromaner.

Forfatteren er cand.mag. i litteraturvidenskab og antropologi. Den antropologiske baggrund vises i forfatterens blik på de mange personer, der befolker romanen. En forgrenet familie er samlet på Mindet, familiens sommerhus. Udefra set sker der ikke det store, hvad kapitlerne også afspejler med titler som "Bordet dækkes", "Klokken ringer", "Mathilde vækker Eskild". Langsomt folder forfatteren familien og deres problemer ud, overvejelser, relationer og personligheder viser sig for læseren. Sprogligt er romanen enkel og med fokus på dagligliv og -tale. Ind imellem lader forfatteren de enkelte personer føre forholdsvis lange enetaler i store afsnit. Ikke alle personer står lige skarpt, men man får fornemmelsen af at kigge ind over hækken til en helt almindelig familie og se lidt nærmere på dens hemmeligheder.

Andre forfattere som fx Helle Helle skriver om hverdagsdanmark. Christine Tjalves sprog er ikke så stramt og fortættet minimalistisk.

Sommerhuset Mindet danner rammen om 3 generationer, der hver tumler med problemer spændende fra fortrydelse, depression, graviditet og utroskab. Alt sammen fortalt i et enkelt sprog og med mange spring mellem de forskellige personer. Debut, der kræver formidling på emnet, som er familierelationer og -problemer.

Læs hele vurderingen