Bøger / skønlitteratur til børn / legender

Rama - dæmonernes besejrer


Beskrivelse


En genfortælling af den over 2000 år gamle legende om prins Rama, der fødes som en inkarnation af Vishnu for at kunne besejre dæmonernes konge.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 1997

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 24. mar. 1997

Hovedparten af denne bog består af en ca. 2500 år gammel berømt legende om den kloge og gode Rama, der vinder over dæmonerne og befrier sin elskede hustru Sita. Sidst i bogen findes 5 sider baggrundsstof om hinduismens guder og hellige tekster. Allerbagest findes et register. På hver side, hvor legenden fortælles, er der ordforklaringer til navne og fænomener, der optræder i teksten og forekommer i den hinduistiske religion. Disse forklaringer er noteret i både højre og venstre margin. I toppen af siderne løber en gennemgående linie, som udgør et resumé af legenden. Alle siderne i bogen er fyldt med store og små farverige illustrationer, overvejende tegninger, der dels understreger legendens indhold, dels viser hinduismens mange facetter. Bogens layout er indbydende og flot. Den kan læses på flere måder. Uanset hvilken måde, man vælger at læse den på, skal der en god læser til. Jeg mener, at den er bedst egnet til at blive formidlet af en voksen. I så fald kan legenden godt fortælles fra 3. kl. Bogen er udgivet i serien Fortællinger om Himlen og Jorden. I samme serie findes Muhammeds natlige færd til Himlen og Underverdenen.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 1997

af

af

Lene Kristiansen

d. 24. mar. 1997

Bogen her tilhører samme serie og bygget over samme koncept som Muhammeds natlige færd til Himlen og Underverdenen af Pommier fra (96/46): en tekstdel med henvisninger til noter i sidemargen og med mange farverige illustrationer til at bryde den svært tilgængelige tekst. Escalapez genfortæller legenden om prins Rama, en legende, der blev nedskrevet mellem 500 f.kr. og 200 e.kr. En storslået og grum beretning om prins Rama, inkarnation af Vishnu, der elsket af alle skal til at overtage tronen med sin smukke hustru Sita, men i stedet bliver forvist og skal leve som asket i 14 år. Senere bliver Sita bortført af dæmonernes konge Ravana, og kampen mellem et gode og det onde kan stå sin prøve. Det er et højtideligt og flot drama, og for at få det fulde udbytte skal bogen læses (mindst) to gange. Legenden kan umiddelbart forstås men indeholder så mange fremmedartede begreber og navne, at noterne er nødvendige. Sidst i bogen 5 baggrundssider som viser Ramayanas betydelige indflydelse på indisk kultur - både før og nu - samt fortæller om hinduismens guder og hellige skrifter. Et fyldigt register bagest. En flot og svær bog der kan bruges fra ca. 14 år samt af voksne med interesse for emnet. I 1985 udkom Brian Thompson: Prins Rama - og kampen mod dæmonerne som har en tilsvarende historie, men mangler den kulturhistoriske del.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 25 (1997)

af

af

Knud Helge Lysholm Larsen

Årg. 114, nr. 25 (1997)



Informationer og udgaver