Se generel omtale af serien under Rasmus Klump bygger skib. (70.11.16). På Nordpolen møder man allehånde væsener, først og fremmest kongen, der selvfølgelig er en isbjørn, men endvidere hvalrossen Søren Oliekande, der sørger for at smøre jordaksen med vinterolie, og sælen Peter Håndsving, der i en kværn maler sne og lys sammen til nordlys! Forunderligst dog at træffe en kænguru på ski, tilmed med det danskklingende navn Søren Sus. Teksten skæmmes af (lige som i enkelte andre hefter) ikke kun at indeholde replikskifter, men helt unødvendige kommenterende eller forklarende indskud, billederne taler tydeligt nok for sig selv. Jeg skal gerne indrømme, at serien ind i mellem virker så naiv, at det nærmer sig crazy-stilen eller det surrealistiske; og jeg ved såmænd ikke, om det var skabernes mening eller ej, men gør det noget?.