Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Rasmus Klump på skildpaddeøen


Beskrivelse


Tegneserie om Rasmus Klump og hans venner, der kommer ud for mange sjove og spændende oplevelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Olesen

d. 19. dec. 2018

Den gode skude »Mary« er forsvundet for vore venner. På skildpaddernes ø må de først bygge et hus og derpå et skib. Det er ikke opfindsomhed, de mangler. Skibet bliver en mellemting mellem en oldtidssag og en hjuldamper for håndkraft. Og der er tid til en hel del andre små, vittige oplevelser, før »Mary« findes og kursen sættes hjemad. Heftet er af god kvalitet. Detaillerne er som altid varierende og ikke trættende. Hvad giver det f. eks. ikke af muligheder, at Pilskadden og Frømand møder en mus. Anskaffes til alle bibliotekstyper.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Vibeke Brix

d. 19. dec. 2018

Rasmus Klump og hans venner har mistet det gode skib »Mary« og er havnet på skildpaddeøen, hvor alle skildpadderne bor i lilleput-huse med forskydeligt tag. De bygger et hus og en båd og sejler rundt om øen, hvor de genfinder »Mary«. En blæksprutte har passet på skibet for dem, og han får deres nybyggede hjuldamper foræret. Anskaffelse som de øvrige Rasmus Klump hefter.