Ravnsgård

Romanen om de forskellige medlemmer af de fire generationer Borg lider af samme strukturmæssige svaghed som en tidligere Lars Nielsen-roman, bedømt af undertegnede: der er hverken indre eller ydre logik i romanens opbygning. Handling findes så at sige ikke, og de episoder, bogen består af, er dynget sammen uden andet formål end i hver situation at skulle afmale idylliske scener af landmandens liv og tillige lufte forfatterens mildt sagt museumsagtige ideer om hvordan mennesker handler og taler og tænker. Man fristes til at sige, at der hviler et glamourøst skær over livet på Ravnsgård, så idealiseret er det. Derfor bliver Jørgen Borg, ejeren, aldrig nogensinde, lige så lidt som de øvrige personer mere end en todimensional skabelon. Der hviler over dem et drivende sentimentalite-tens skær, som understreges af sprogets blomstrende klichéflora. Gnidret typografi vanskeliggør læsningen for svage øjne.

Læs hele vurderingen