Fahrenheit 451 henvender sig primært til voksne læsere af science fiction og anden samfundsdebatterende fiktion.
Tegneserieversionen af Fahrenheit 451 udsendes ganske passende af forlaget Fahrenheit. Ray Bradburys fremtidsfortælling fra 1953 har for længst opnået klassikerstatus og blev i 1966 omsat til en formidabelt flot og frysende kuldslået film af Francois Truffaut. Tim Hamiltons tegneserieadaptation dokumenterer på ny indholdets evigtgyldige træk, og historiens grundlæggende kultur- og civilisationskritik af et tilskuersamfund i moralsk opløsning er måske endda endnu mere relevant i dag end for 60 år siden. Den mørke billedside i blå, grønne og grå grundfarver oplyses i glimt af gule og røde farveeksplosioner, når brandmændene udfører deres hverv, og indholdets grafiske tyngdepunkt ligger oplagt i disse klart lysende sider. Hovedindtrykket af Hamiltons habile tegninger er dog et lidt anonymt og i perioder svært aflæseligt akkompagnement til en tekstnær gendigtning af romanforlægget.
I forhold til Truffauts filmatisering rummer tegneserieversionen af Ray Bradburys roman kun få ikonografiske billeder, som bliver siddende på nethinden. Fahrenheit 451 er i modsætning til mange andre dystopier i science fiction-regi poetisk i sit oplæg og i virkeligheden næsten lige så optaget af sproget som af handlingen.
Tim Hamiltons tegneserieversion tilføjer ikke fortællingen nye aspekter, men fremstår som en loyal præsentation af det fortsat aktuelle indhold.