Bøger / skønlitteratur til børn / westerns

Red Kelly. 1973-1975 : Himlen er rød som blod, Løsladt på prøve, Palominoen, Blodfejden


Beskrivelse


Tegneserie. Omkring 1880 er civilisationen på hastig fremmarch i det vilde vesten; men stadig trues de unge nybyggersamfund af voldelige bander og blodige indianeroprør. Red Kelly har nok at se til som vicesherif i Greenstone Falls.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2017

af

af

Steffen Kronborg

d. 10. okt. 2017

Omkring 1880 er civilisationen på hastig fremmarch i det vilde vesten, men stadig trues de unge nybyggersamfund af voldelige bander og blodige indianeroprør. For unge og voksne fans af westerntegneserier.

Bind to i værkudgaven af Gregs og Hermanns westernserie "Red Kelly" indeholder ud over de oprindelige albums nr. 4-6 i rækken en lille ekstrafortælling samt en kort introduktion til serien. Et afsluttende samlebind vil præsentere de sidste 4 albums fra de to forfatteres hånd. Oversættelsen og tekstningen er ny i forhold til de oprindelige danske albumudgivelser fra 1979-80.

Den første af samlealbummets 3 lange fortællinger rummer afslutningen på den barske beretning om skyld og straf, som blev indledt i det første samlebinds tredje historie. De to fortællinger med et tydeligt moralsk budskab udgør tilsammen et højdepunkt i Gregs og Hermanns lange westernsaga. Albummets billedside viser en tegner med fuld kontrol over sine virkemidler, ikke mindst i de mange scener, hvor den storslåede natur danner baggrund for de actionmættede begivenheder i billedernes forgrund.

"Red Kelly" har nyklassikerstatus inden for tegneserieverdenen. Hermann har for nylig indledt udgivelsen af en ny westerntegneserie, Duke. [Bind] 1, ligesom han har flere enkelttitler inden for westerngenren på samvittigheden. Serier som "Durango" og "Bouncer" vil kunne tilfredsstille de læsere, som ikke har fået nok efter at have læst "Red Kelly" Red Kelly. 1969-1972Duke. Bind 1 : Mudder og blodRed Kelly. 1969-1972"Red Kelly" har nyklassikerstatus inden for tegneserieverdenen. Hermann har for nylig indledt udgivelsen af en ny westerntegneserie, Duke. [Bind] 1, ligesom han har flere enkelttitler inden for westerngenren på samvittigheden. Serier som "Durango" og "Bouncer" vil kunne tilfredsstille de læsere, som ikke har fået nok efter at have læst "Red Kelly" .



Informationer og udgaver