""Regnens Harpe" hedder Halfdans 21 irske digte fra 1990 med drømmende og karakteristiske, lidt slørede tegninger af Ib Spang Olsen. Og "Regnens Harpe" hedder også Alan Klitgaards nye cd, som nøje følger digtene ... Der er noget særligt ved Alan Klitgaards sprøde og indtrængende stemme. Noget, der får en til at lytte intenst og efterlader en klar fornemmelse af, at her er en mand, der vil noget med sine sange. Når man så kombinerer en af Danmarks bedste sangere med en af de bedste digtere, så kan resultatet ikke undgå at blive godt. Her er en plade, man kan spille igen og igen og hele tiden finde nye iagttagelser, pudsigheder og dybder i".