Bøger / faglitteratur / erindringer

Rejse ind i barndommen : et gensyn med Schlesien


Beskrivelse


Den tyske forfatter Horst Bienek (1930-1990) fortæller om sin opvækst i det dengang tyske Schlesien, der med Hitlertysklands sammenbrud blev indlemmet i Polen. Først i 1987 genser han sit barndomsland, som hans forfatterskab har kredset om.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2012

af

af

Torben Wendelboe

d. 14. nov. 2012

Værket henvender sig til et publikum med interesse primært for Polens og Tysklands historie - eller den velskrevne selvbiografi.

Horst Bienek (1930-90) voksede op i det dengang tyske Schlesien, der med Hitlertysklands sammenbrud blev indlemmet i Polen; først i 1987 genser Bienek sit barndomsland, som hans forfatterskab ellers har kredset om. Værket er en stærk og personlig fortælling om en mands forsøg på at genopdage sin barndom. Mange steder kan Bienek trods krigens voldsomme ødelæggelser genkende, selv barndomshjemmet står endnu. Men ellers er alt ændret, og rejsen tilbage er bestemt ikke et enkelt projekt. Men mødet med lokaliteterne fremkalder stærke billeder fra en barndom præget af små kår, en voldelig far og tabet af en mor. Meget stærkt i bogen står de voldsomme begivenheder, som Bienek oplever, da hans by besættes, det er vold, angst og ydmygelser, meningsløshed og et sandt lykketræf, at han overhovedet kommer igennem denne heksekedel med livet i behold. I glimt fortæller Bienek undervejs om sit voksne liv og livet i dag som en forfatter så kendt, at et filmhold følger ham på rejsen hjem. Et meget stærkt menneskeligt dokument om et stykke noget overset historie. Enkelte historiske fotos, noter/ordforklaringer, liste over polske og tyske stednavne, kort. Udmærket kort forord.

Anvendelig fx som de parallelle Adamczyk Da Gud så til den anden side, 2008, eller Krzeminski Polen i det 20. århundrede, 2009, fra samme forlag.

Et stærkt menneskeligt dokument om et stykke lidt overset historie og et godt møde med en fascinerende forfatter.



Informationer og udgaver