Responsoria, 1611

"Det engelske vokalensemble Tenebrae ... får en masse godt ud af Gesualdos "Tenebrae-responsorier". Gesualdo skrev påskeresponsorierne, lige inden barokken slog igennem, og han får lagt stemmerne smukt op ad hinanden i sin tætte polyfoni. Mindre elegant, men aldeles medrivende og kontrært med sine vokale chokeffekter. En helt anden, åbenlys skønhed breder sig i den jævnaldrende Tomás Luis de Victorias lamentationer, som koret ganske velgørende afrunder med".

Læs anmeldelse

"Et udvalg af Gesualdos påskeresponsorier. Her får man renhed og ekspressivitet svøbt i en generøs, men ikke svømmende kirkeefterklang. Sangerne under dirigent Nigel Short er lidt flere end 9 - faktisk 16 i alt - og de opnår på én og samme gang kraft og kontrol i udtrykket. Balance og egalitet er det trygge underlag, der tillader lytteren uforstyrret at opleve musikkens raffinementer ... Dette er blæret vellyd".

Læs anmeldelse

"Vurdering: BBC music choral song choice" - "This is the Tenebrae ensemble singing the Responsories associated with the Tenebrae period. There have been several fine recordings of these items ... but this one excels, partly because it gets exactly right the balance between the mannered, madrigalesque features of the music and the eerie drama and morbidity of the religious story ... Nigel Short's superb musical sensitivity to phrasing and texture illuminates everything".

"Vurdering: Empfehlungen des Monats" - "Man merkt dem 16-köpfigen Ensemble Tenebrae an, mit welcher Leidenschaft und Sorgfält es sich dieser für heutige Ohren einfach nur schönen Musik hingeben kann".

"Vurdering: BBC music choral song choice" - "This new recording by La Compagnia del Madrigale surpasses all others. The singers not only reveal the depths of Gesualdo's emotional understanding, but also his formal, harmonic and textural control ... La Compagnia del Madrigale are sensitive to every word of the text as well as to every note of the music. All in all, a superb recital".

"The choir makes a careful distinction between those pieces that depict events, and those that meditate upon them ... Herreweghe also coaxes some very expressive moments from the choir (the dark glitter of the low voices in Aestimatus sum is magical)".

"Herreweghe anstrebt eine grösstmögliche Homogenität. Er fängt die Dissonanzen gewissermassen in einem weiche Ensembleklang und einer geschmeidigen Linienführung auf. Dynamische, artikulatorische und auch agogische Kontraste bleiben durchaus vernehmbar, werden dem Hörer aber nicht um die Ohren geschlagen. Ob Gesualdo das so gewollt hat, lässt sich kaum sagen; die ästetische Qualität ist allerdings nicht von der Hand zu weisen".