Musik / rock

Reunions


Beskrivelse


Summary: Reunions is the seventh studio album released by Jason Isbell, accompanied by his backing band The 400 Unit. It was released first in independent record stores on May 8, 2020, through Southeastern Records, intended to help small businesses amid the COVID-19 pandemic.

Anmeldelser (9)


Gaffa [online]

d. 21. maj 2020

af

af

Henrik Friis

d. 21. maj 2020

"Jason Isbell kravlede i 2010'erne op i den øverste liga af americana-musikere (...) Isbells sange [har] på Reunions et stærkt personligt anker. De virker selvoplevede. De tager udgangspunkt i egne minder og oplevelser på godt og ondt. Og graver sig ind under huden ... På et album, hvor der er skruet en kende ned for rocken, hvor soulstænkene er færre og produktionen noget mere smooth, er det især de helt gennemsigtige arrangementer med sprøde akustiske guitarer, gulvbas, violin og whiskers, der står stærkt ... Altså et selvportræt af et menneske, som de er flest: Med fejl og mangler - med stadig tvivl og usikkerhed. Men også en vilje til at søge og stræbe videre. Supertæt understøttet af Isbells band 400 Unit".


Roots zone

d. 15. maj 2020

af

af

Claus Hellgren Larsen

d. 15. maj 2020

"Ikke tidligere har et americana-album været så imødeset som Reunions. Medierne har været lige så spændte, som når de største pop- og rockstjerner udsender nyt ... Og lad det være sagt med det samme: Isbell har ikke været bedre, og det er stadig hans sangskriverkunst, som udmærker sig. Med gode melodier og især de John Prine-inspirerede tekster skaber Isbell nogle skarpe billeder af dagens USA ... Jason Isbells sange er langt fra overfladiske. Alvoren og de voksne, fortællende tekster gør, at sangene 'gror' og kan lyttes til igen og igen. Dette samt den velproducerede og medrivende musik kan sagtens være årsagen til, at Reunions kan blive en milesten. Ikke bare i americana-genren, men også i rock- og popmusikken".


Kristeligt dagblad

d. 29. maj 2020

af

af

Andreo Michaelo Mielczarek

d. 29. maj 2020

"Han kaldes kongen af Americana. Selvom nogle mener, Jason Isbell siden 'The Devil Is My Running Mate' (2007) har delt publikum: Er det nu ægte country? Men disse sange fra Isbells 400 Units-band er 100 procent befolkede af sårede desperado-cowboys. De gemmer penge under madrassen, fortæller beskidte jokes og prøver at være gode mennesker ... Her er både akustisk guitar og synthesizere, og Isbells baryton er øm".


Politiken

d. 15. maj 2020

af

af

Simon Lund

d. 15. maj 2020

"Jason Isbell er ikke for sjov. Uden at det gør ham til en klynkende hængemule. Jo, countryens melankolske vinde suser i tilværelsens sprækker, men han er i lige så høj grad formet af sydstatsrock, og på 'Reunions' slipper han gang på gang guitaren løs ... Da Jason Isbell slog ind på sit nuværende sangskriverspor, gjorde han det alene, i sit eget navn. Det var ham selv, det i første omgang handlede om. På de seneste to album har hans faste koncertband The Unit 400 dog været en del af afsenderen, hvilket her kan høres i den live-fornemmelse, albummet vibrerer af ... Den lidt overraskende store og fyldige lyd i produktionen med dyb klang og lag af synthesizere klæder Jason Isbell stemme. Han har et særligt bid i sin vokal, når han løfter den fra sit lejrbåls-fortælle-niveau og lader den klinge lyst og kraftigt igennem".


Politiken

d. 15. maj 2020

af

af

Simon Lund

d. 15. maj 2020

"Jason Isbell er ikke for sjov. Uden at det gør ham til en klynkende hængemule. Jo, countryens melankolske vinde suser i tilværelsens sprækker, men han er i lige så høj grad formet af sydstatsrock, og på 'Reunions' slipper han gang på gang guitaren løs ... Da Jason Isbell slog ind på sit nuværende sangskriverspor, gjorde han det alene, i sit eget navn. Det var ham selv, det i første omgang handlede om. På de seneste to album har hans faste koncertband The Unit 400 dog været en del af afsenderen, hvilket her kan høres i den live-fornemmelse, albummet vibrerer af ... Den lidt overraskende store og fyldige lyd i produktionen med dyb klang og lag af synthesizere klæder Jason Isbell stemme. Han har et særligt bid i sin vokal, når han løfter den fra sit lejrbåls-fortælle-niveau og lader den klinge lyst og kraftigt igennem".


Information

d. 29. juni 2020

af

af

Louise Rosengreen

d. 29. juni 2020

"'Reunions' er endnu en stærk samling seriøse og melodisk hjerteskærende sange fra en af Amerikas bedste countryrockere ... [Isbell] er en af sin - hvis ikke sin - generations bedste singer-songwriter ... Det er de færreste, der kan det: skrive sange med så tidsløse tematikker, så meget på hjerte, så stærk en nerve og så stor præcision".


Weekendavisen

d. 29. maj 2020

af

af

Klaus Lynggaard

d. 29. maj 2020

"På sit syvende album byder Jason Isbell på ti stærke og originale sange, og han akkompagneres mesterligt af sit faste band, The 400 Unit ... Isbell skriver sig ind i en genre, der kaldes alternative country, hvor der holdes en kølig distance til den kommercielt anlagte og behagesyge mainstream-country. Med en mere rockorienteret attitude samt en rå og realistisk tilgang til en bred vifte af tekstemner ... Musikalsk bygger hans traditionsbevidste udtryk på elektriske og akustiske strengeinstrumenter, suppleret med orgel, klaver, violin, trommer og slagtøj med en smule synthesizer simrende fjernt i lydbilledet i ny og næ ... Jason Isbell er en uhyggeligt konsistent sanger og sangskriver, der konsekvent leverer varen. Det vil sige hver gang, simpelthen".


Information

d. 29. juni 2020

af

af

Louise Rosengreen

d. 29. juni 2020

"'Reunions' er endnu en stærk samling seriøse og melodisk hjerteskærende sange fra en af Amerikas bedste countryrockere ... [Isbell] er en af sin - hvis ikke sin - generations bedste singer-songwriter ... Det er de færreste, der kan det: skrive sange med så tidsløse tematikker, så meget på hjerte, så stærk en nerve og så stor præcision".


Weekendavisen

d. 29. maj 2020

af

af

Klaus Lynggaard

d. 29. maj 2020

"På sit syvende album byder Jason Isbell på ti stærke og originale sange, og han akkompagneres mesterligt af sit faste band, The 400 Unit ... Isbell skriver sig ind i en genre, der kaldes alternative country, hvor der holdes en kølig distance til den kommercielt anlagte og behagesyge mainstream-country. Med en mere rockorienteret attitude samt en rå og realistisk tilgang til en bred vifte af tekstemner ... Musikalsk bygger hans traditionsbevidste udtryk på elektriske og akustiske strengeinstrumenter, suppleret med orgel, klaver, violin, trommer og slagtøj med en smule synthesizer simrende fjernt i lydbilledet i ny og næ ... Jason Isbell er en uhyggeligt konsistent sanger og sangskriver, der konsekvent leverer varen. Det vil sige hver gang, simpelthen".