Jegroman om en lille gruppe drenge i førpuberteten og deres let dæmoniske lege inden for nogle få dage på et ubestemmeligt tidspunkt i efterkrigstidens Island. Grundtonen angives straks istarten, da fortælleren "kommer til at" ramme legekammeraten Ole i hovedet med en lægtehammer med et uheldsvarslende symbol, en kæmpebule, som det umiddelbart synlige resultat heraf. Efter endrengefødselsdag, hvor Oles "onkel i politiet" dukker op sammen med et par kolleger og giver opvisning i brydning, ledes man frem til kulminationen, da det dystre, frimureragtige drengebroderskabbevæbnet med brætter med søm i går på ridderfærd i mørket i et halvfærdigt hus, men brat afbrydes legen, da en af dem falder ned og slår sig ihjel. En spændende og original fortælling i en stortset mundret oversættelse med atmosfære og et vist barsk lune samt god viden om barnesindet, omend sproget til tider virker lidt for voksent i betragtning af fortællerens alder. En læseværdig ogunderholdende beretning med appeltil et bredt publikum af midaldrende og ældre læsere.