Bøger / faglitteratur

Rigtigt kommunalt : ledelse i kommuner og amter fra reform til reform


Beskrivelse


Tre forhenværende borgmestre, en udvalgsformand, en kommunaldirektør, en amtskommunaldirektør og en kommunaløkonomisk specialist fortæller åbenhjertigt, hvorledes de har medvirket til at få det komplicerede kommunalpolitiske spil til at fungere. Det gælder f.eks. den politiske magtkamp, når der skal vælges borgmester.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jytte Bræmer

2007

Målgruppen er alle med interesse for offentlig ledelse. Kan anvendes i undervisningsøjemed, men også bare som interessante beretninger fra erfarne folk fra den kommunale verden.

Vi har noget at lære af seniorerne. Det er tænkningen bag CAMS, en forskningsenhed tilknyttet Handelshøjskolen i København. Her har man tilknyttet 80 seniorforskere med det til fælles, at de har et langt liv indenfor ledelse bag sig. Her er det offentlig ledelse, nærmere bestemt i den kommunale sektor, der er omdrejningspunktet. Det er syv tidligere ledere, borgmestre og kommunaldirektører, der tilsammen giver indsigt i det specielle ved ledelse af kommuner, hvor der er delt ledelse mellem folkevalgte og embedsmænd. Hvilke specielle betingelser er der for offentlig ledelse, hvordan er forholdet mellem finansministeriet og kommunerne, samspillet mellem folkevalgte og embedsmænd og en række cases, der illustrerer vilkår og udfordringer i store politiske beslutningsprocesser. Forfatternes erfaringer ligger indenfor tidsrummet mellem de to store kommunalreformer, så det bliver samtidigt et stykke kommunalhistorie.

Der er mange titler indenfor emnet. Det er relevant i den her sammenhæng at fremhæve Klaudi Klausen: Skulle det være noget særligt?, 2001 og Politikere og embedsmænd, 2006.

Læring ud fra erfaring og praksis er kendetegnende for bogen, der ikke er en teoretisk lærebog, men snarere en fortælling om det kommunale Danmarks udvikling mellem de to store kommunale reformer.


Børsen

d. 21. sep. 2007

af

af

SH

d. 21. sep. 2007