Tematisk trækker Lone Munksgaard Nielsens digte ofte på mytologisk og religiøst stof hentet i fremmede kulturer. Det kan være mytologisk stof fra azteker- og mayakulturen i Iklædt en andens hud, 1996, eller indonesisk skyggespilsteater i Når guderne taler i tunger, 2000. Mange af de samme ingredienser indgår i denne nye samling af tres haikudigte, som formelt overholder genrens strenge formskema med tre linjer, bestående af henholdsvis fem, syv og fem stavelser. Det religiøse optræder i digtene i form af en fjern, lunefuld Gud og med engle, feer og elverpiger som en slags "formidlere" og budbringere mellem det himmelske og det jordiske: "Din krop på jorden./ Er du vred på englene?/ Vil du bytte form?" Enkelte steder får en følelse eller en sansning lov til at tale for sig selv, men for det meste er det indfattet i et mærkeligt fjernt og æterisk univers, der som tåger og dug forsvinder mellem hænderne på læseren. Der er masser af smukke billeder og tilbageholdt lidenskab i disse digte, men som englene og elverpigerne har de svært ved at komme til stede og blive nærværende i sanser og krop.