Bøger / faglitteratur til børn / analyser

Ringenes Herre og den bibelske fortælling : et undervisningsmateriale


Beskrivelse


Om centrale personer, steder og begivenheder i J.R.R. Tolkiens (1892-1973) fortælling Ringenes Herre ud fra en bibelsk og kristen sammenhæng.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2003

af

af

Mads Overmark (skole)

d. 15. jan. 2003

Denne bog om Tolkiens kristne inspirationskilder kan ikke stå alene. Det er nødvendigt med et kendskab til fortællingen gennem bog eller film. Efter en kort gennemgang af indholdet er bogen opdelt i temaer, hvor fællesnævnerne kommer særligt til udtryk. Der drages paralleller til gammeltestamentlige tekster, som Kain og Abel, samt beretningen om syndefaldet. Der findes også eksempler fra det nye testamente, og der tages afstikkere til græsk og nordisk mytologi. Afsluttende er der en plan for en weekend med Ringenes herre som tema. Bogens få illustrationer er sort/hvide tegninger af Ole Steen Pedersen. Det er en bog for de få. Tekstens indhold er meget kompakt, og der er et væld af personer og stednavne at holde rede på. Mange af bogens konklusioner vil næppe være indlysende for en gennemsnitlig elev i 9. klasse. De børn, som måske kunne have glæde af den, er de, som dyrker Tolkiens univers intenst, og som kunne bruge noget inspiration til fremstillingen af en projektopgave. Bogen er noget enstrenget i sin kristne fortolkning. Hvis der ønskes flere indgangsvikler kan Tolkiens eventyrlige univers : Ringenes herre(02/48) bruges. Der findes også et godt undervisningsmateriale på SFCs hjemmeside.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 15. jan. 2003

Et undervisningsmateriale er undertitlen på bogen her. Og bagsideteksten fortæller meget præcist hvor bogen kan bruges: "i studiekredse over Ringenes Herre, i kristendomsundervisning i folkeskolens ældste klasser og i konfirmandundervisning". Og i spejdersammenhæng, bogen er udgivet i samarbejde med FDF. Den sidste fjerdedel er et oplæg til en weekend med aktiviteter, natløb m.v. Teksten kan læses fra ca. 14 år. De helsides s/h tegninger skildrer Tolkiens univers med et vist lune. Lars Tjalve, der er præst, er meget fascineret af Tolkiens eventyr og hele det univers, der er skabt her. Forfatterparret viser med tekster fra Bibelen, hvor Tolkien, der var troende katolik, har brugt kristendommen som inspirationskilde. Og det ligger ofte et lag længere nede, end de mange mere åbenlyse inspirationskilder. Nu har forfatterne arbejdet grundigt med denne vinkel, og på mig virker det indforstået. Men til brug i de rette sammenhænge, synes jeg bogen ser vældig brugbar ud. Til mere allround (inkl. bibelsk) tolkning af Tolkien er Tolkiens eventyrlige univers (2002/48) mere velegnet.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 14 (2003)

af

af

Heidi Friborg Christophersen

Årg. 120, nr. 14 (2003)