"Rise Radiant er på mange måder i tråd med bandets tidligere udgivelser, og de mest dedikerede fans vil ikke blive skuffede - men sammenlignet med Bloom og Contact er den altså lidt til den kedelige side. Uanset hvor ihærdigt jeg prøver at lade mig rive med, taber jeg interessen halvvejs inde, og får faktisk mere lyst til at høre bandets artsfæller i enten Tesseract eller Haken, som på det seneste er kommet med udgivelser, der er noget mere spændende og varierede end Rise Radiant. Caligula's Horse har alle dage været et spændende band at følge, og bliver sikkert også ved med at være det, men det er ikke denne plade, de vil blive husket for".