Musik / rock

Risiko


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 8. mar. 2017

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 8. mar. 2017

"På Love Shops 11. studiealbum har sanger og sangskriver Jens Unmack for alvor ramt den tone, som han alle dage har efterstræbt, hvor bandet indkapsler og filtrerer deres velkendte lyd. Det er der ikke noget nyt i, men på Risiko lyder bandet mere klare i mælet end længe hørt og har næsten endegyldigt fundet den gyldne popsang".


Berlingske tidende

d. 10. mar. 2017

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 10. mar. 2017

"Det kunstneriske niveau har været forbilledligt højt op gennem 10erne, og udefra ligner og lyder Love Shop som et band i forbilledlig harmoni; et band, som kender sine styrker og hviler i sit udtryk. Det indtryk cementeres på »Risiko«, hvor Love Shop som en antikkens billedhugger fortsætter med at raffinere det stykke marmor, bandet synes at have hugget på gennem hele karrieren. Grundformen har Love Shop for længst fundet, nu handler det mere om forskydninger i perspektiv, proportioner og skyggernes fald ... Eneste lille - forkælede - anke herfra er, at Love Shop efterhånden er så dygtig til at være Love Shop, at det næsten bliver lidt forudsigeligt. Et luksusproblem jovist, men jeg håber, at orkesteret i endnu højere grad vil udfordre sig selv næste gang. Og derved løbe en lidt større »Risiko«".


Jyllands-posten

d. 8. mar. 2017

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 8. mar. 2017

"Det er primært teksterne, der løfter dette album ud af tidens tarvelige tendens til at spise fans af med ubegavede rim om modeller og hoteller. "Skøjteløb på Bagsværd Sø" lyder som en kommende nyklassiker i Love Shops velvoksne katalog, mens også Jens Unmacks veldokumenterede interesse for engelsk fodbold sættes på vers. Og det med en finurlighed, som taler til både brovtende hooligans og fans med hang til poesi ... Fremtiden ser lys ud for Love Shop, der 11 album inde i karrieren aldrig forfalder til at levere på autopilot. Det nye materiale vil uden tvivl klæde klassikerne på den kommende turné".


Politiken

d. 10. mar. 2017

af

af

Kim Skotte

d. 10. mar. 2017

"'Risiko' er et koncentreret og stærkt udspil fra Love Shop. Umiskendeligt, trofast og trodsigt sit eget udtryk. Så hvad kan man sige? Andet end lægge nakken tilbage, slå armene ud og stirre op i tusmørket, mens man messer det første og det sidste omkvæd på 'Risiko': »Luk det hele bag os farvel«, »kom aftenernes vind /luk fremtiden ind«. Det er lyden af melankoliens mørke båndsløjfe, og Love Shop har sjældent givet sig den så helhjertet i vold. Man kan diskutere, hvorvidt Jens Unmack, hans producer, Mikkel Damgaard, og resten af bandet er andet end kustoder i Love Shop. Men ikke at der er masser af musikalsk liv på museet efter tusmørkets frembrud. Det øser i hjertet, isen er smeltet, skøjterne solgt, og den engelske fodboldengel i frit fald fra sportsåndens rige. Forvandlet til popmusik er det alt sammen så paradoksalt livsbekræftende. På sådan en mørk firseragtig Stunde Null-måde".


Information

d. 5. maj 2017

af

af

Klaus Lynggaard

d. 5. maj 2017

"Kun ganske få danske sangskrivere mestrer kunsten at omsætte tanker og følelser til et så poetisk mættet og billedrigt dansk som denne gruppes forsanger, Jens Unmack. Med sproget som indsats og livet i hænderne har han holdt kærlighedsgesjæften kørende i over 25 år ... Bandets 11te lp, den fine og dybe Risiko, føjer sig fornemt til en udgivelsesrække, der har holdt et betagende niveau siden debuten ... Risiko besidder ikke skyggen af en svag sang, melodier såvel som tekster spiller maksimalt og det samme gør musikerne, så det bliver simpelthen ikke bedre, hvis man holder af intelligent, dansksproget rockmusik".