Film / fiktion / tv-serier

Riviera

Sæson 1, disc 1


Beskrivelse


Et giftemål med en rigmand har givet Georgina mulighed for at erhverve malerier af kunsthistoriens mestre. Men da ægtemanden omkommer, hvirvles hun ind i en brutal kriminel parallelverden. Samtidig med at hun må forholde sig til mandens dominerende ekskone og tre voksne børn!

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2017

af

af

Ulrich Breuning

d. 15. nov. 2017

Kunstsvindel og hvidvask. Gangstere og likvideringer. Dysfunktionel familie. Første sæson af "Riviera" er en sprængfarlig cocktail for serieslugere og elskere af thrillere i rigmandsmiljøer, hvor formuer dækker over forbrydelser.

Et giftemål med den noget ældre og stenrige Constantine Clios har givet Georgina mulighed for at erhverve malerier af kunsthistoriens store mestre. Men da ægtemanden omkommer ved en eksplosion på en luksusyacht, finder Georgina ud af, at hun slet ikke kendte sin mand. Hun hvirvles ind i en kriminel parallelverden og får trusler på livet. Samtidig med at hun må forholde sig til Constantines dominerende ekskone og tre voksne børn. Alle med en god portion problemer gemt i kæmpevillaen ved den franske riviera! Irske Neil Jordan, The crying game, er seriens hovedforfatter og executive producer. Og anden sæson venter!.

Der er filmserier, som har højt ambitionsniveau og sætter ny visuel og narrativ dagsorden. Og så er der serier, der lige ud ad landevejen fortæller en historie uden svinkeærinder. "Riviera" er en spændingsserie i sidstnævnte kategori og som sådan ok-mainstream og lettere vanedannende. Men ikke en topper, for hverken logik eller psykologi er ganske troværdig.

Den norske serie Frikjent (Sæson 2), 2015-2016 er også et miks af dubiøs matriark og familiehemmeligheder. Kunstsvindel findes i Alan Rudolphs "The moderns", 1988. Og en klassiker med elegant tyv og fransk riviera er 29622078 Fang tyven<t>. Disc 1<t>Frikjent. Disc 1.