Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Robbie Ræv og vennerne - klar til sommer


Beskrivelse


Robbie Ræv er klar til sommer. Han har bygget en drage, men der er ingen vind, så hvad skal han så finde på at lave sådan en dejlig sommerdag? Sød billedbog for børn fra 3-5 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2023

af

af

Marianne Agger

d. 27. okt. 2023

Robbie Ræv er klar til sommer. Han har bygget en drage, men der er ingen vind, så hvad skal han så finde på at lave sådan en dejlig sommerdag? Sød billedbog for børn fra 3-5 år.

To bøger om årstider, der handler om Robbie Ræv og hans dyrevenner. I "Robbie Ræv og vennerne - klar til vinter" er Robbie klar til en vinterdag udenfor. Han vil lave en snemand, men der er ingen sne! Heldigvis finder Elly Egern på, at de kan lave nogle andre ting i stedet for bare at sætte sig og vente på snevejret. De skøjter på isen, blæser is-sæbebobler, laver fuglemad og spiser græskarsuppe. Da det begynder at sne, bygger de snemanden. I "Robbie Ræv og vennerne - klar til sommer" vil Robbie prøve sin drage, men der er ingen vind. Indtil blæsten kommer, laver Robbie og vennerne mange sjove ting. De holder picnic, bader i dammen, spiser is, bygger sandslot og får til sidst dragen op. Frederico Van Lunter har fx også lavet Olivia tager på stranden.

To søde bøger om den nuttede dyreflok, der finder ud af at udnytte en skøn vinter- og sommerdag på bedste vis, imens de venter på det, de oprindeligt ønskede. Når man bare er åben overfor det, er der jo mange gode måder at bruge dagene på. Sproget er levende med mange dialoger, og tegningerne er fine og vil tiltale børnehavebørn.

Et andet bud på en serie om årstider er fx Gunilla Ingves bøger om bamsen Bruno, fx "Sommer!" jubler Bruno.