Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Robin Hood og hans mænd


Beskrivelse


Den fredløse Robin Hoods lovløse, dramatiske og muntre liv i Sherwood-skovene omkring år 1200.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2001

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 22. nov. 2001

De gode gamle historier om Robin Hood genudgives jævnligt i bearbejdet form. Senest i forskellige klassikerserier som f.eks. Zoom ind klassiker, der i sprog og målgruppe nok appellerer til en lidt yngre målgruppe. Udgaven i serien Dingo klassiker tager udgangspunkt i Palsbos version i Gyldendals udødelige og rummer af de kendte muntre og actionprægede historier som f.eks. duellen med Lille John, kapskydningen, Broder Tuck osv., men også mere rå, barske og blodige fortællinger om magthavernes undertrykkelse og udbytning af de fattige. Fortællestilen er mere direkte og barsk end i mange andre Robin Hood-udgaver, hvilket udvider læserens opfattelse af Robin Hood-figuren og den barske og til tider umenneskelige tid, han agerede i. Bogen hører derfor til i den bedste ende af Robin Hood-bøgerne. Sproget fænger og er tro mod udgavens udvalgte historier. Den er læsepædagogisk bearbejdet og udgives som blå Dingo, sværeste niveau, lix 13. De mange illustrationer rammer fint bogens stemning både i de idylliske samt de mere voldsomme og barske historier. Alt i alt en god Robin Hood-bog til elever i 5./6. klasse.