Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rod & co og den usynlige vogter


Beskrivelse


Rod & co. er med den kristne menighed på lejr i middelalderborgen Hohenring. Weekenden byder på fællesskab, mere om Rods fortid, samt en stjålen skat og forsøg på at finde borgens hemmelige gang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2016

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 21. juni 2016

En stjålen skat og en hemmelig gang. Rod & Co. er på kristen lejr i en middelalderborg. For børn i alderen 9-12 år med interesse for krimi, kristendom og kristne fællesskaber.

Den 5. bog i serien om den mystiske dreng Rod og hans liv hos den kristne familie Schmidtsteiner. Rod er nu officielt familien Schmidtsteiners plejebarn. I børnekirken fortæller Adelheid om Jesus og forbereder børnene til menighedsweekend på middelalderborgen Hohenring. Hele familien Schmidtsteiner skal med. Hohenring-borgen ligger tæt på Darmstadt, så Lukas og Rod får arrangeret en tur hertil for at finde ud af mere om Rods fortid. På Hohenring-borgen siges det, at den gamle greve, der døde for flere hundrede år siden, vandrer rundt som et spøgelse for at finde evig hvile. For kort tid siden blev nogle kostbare genstande fra den tæt ved liggende kirke stjålet. En hemmelig gang forbinder kirken og borgen, og denne gang beslutter Rod og Co. sig for at finde.

Teksten på bogens bagside lægger op til både spænding, spøgelser, skurke og skattejagt, men det er nedtonet i handlingen i forhold til formidlingen af det kristne budskab. Er man ikke til problemer og diskussioner i et kristent fællesskab, så bliver det desværre en lang og kedelig bog med mange navne at holde styr på.

Seriens øvrige bind byder på flere oplevelser med Rod og Lukas. Bøjlebirger og terroristerne er en anden bog med spænding og en kristen synsvinkel.