Bøger / skønlitteratur / roman

Røde ravn


Beskrivelse


Krimi om kommissær Max Heller, der bor i Østtyskland og er blevet adskilt fra sønnen, der bor i Vesttyskland. Heller skal opklare nogle mystiske dødsfald i arresten. For læsere af historiske krimier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2021

af

af

Martin Minka Jensen

d. 26. nov. 2021

Krimi om kommissær Max Heller, der bor i Østtyskland og er blevet adskilt fra sønnen, der bor i Vesttyskland. Heller skal opklare nogle mystiske dødsfald i arresten. For læsere af historiske krimier.

Overkommissær Max Heller og hans hustru Karin bor i Dresden i DDR. Året er 1951, og delingen af Tyskland i to er kun seks år gammel. Max og Heller har ikke set deres søn Erwin siden krigen, da han er endt i Köln, der nu er en del af Vesttyskland. Pludselig ser det ud til, at der nu skal laves om på dette, da Karin får rejsetilladelse til vesten. Men Max får travlt, da to formodede spioner findes døde i arresten. Hvad der umiddelbart ligner selvmord, bliver muligvis forvarsel på noget katastrofalt. Max skal både finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag, alt i mens han er en del af opbygningen af den kun seks år gamle østtyske republik.

Spændende krimihandling, der vil fænge de fleste læsere af genren. Bogen rummer derudover en glimrende beskrivelse af tilstandene i DDR seks år efter krigen. Denne nuancerede historiske samfundsskildring gør, at bogen skiller sig positivt ud fra mange andre krimier med historiske rammefortællinger.

Det er den femte Max Heller-krimi, der er blevet oversat til dansk. Kan i øvrigt sammenlignes med Phillip Kerrs "Berlin noir serie" eller Volker Kutschers bøger om mellemkrigstidens Berlin.