Bøger

Rødt og sort


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2000

af

af

Kent Skov

d. 3. juli 2000

Det er velgørende at se, at der er grøde i (ny)oversættelserne til dansk af et par af de store romanklassikere fra storhedstiden i 1800-tallet. Stendhal (Henry Beyle) er en af de store og kontroversielle skikkelser, der nok kun er kendt blandt et større publikum for de tre værker: Vandringer i Rom (BM98/43), Hoffet i Parma og nu dette tredje hovedværk fra 1830 i en fortrinlig og fuldstændig nyoversættelse. Han havde et had-kærlighedsforhold til Frankrig og følte sig stærkere knyttet til Italien, hvor han boede en del af sit liv. Romanen her er kort fortalt en klassisk personudviklingsroman med eminente tids- og miljøskildringer. Hovedpersonen Julien Sorel er en ambitiøs ung mand fra den lille borgerlige provinsby Verrières og søn af en snu og brutal bonde. Han forsøger en næsten umulig social opstigen, der forudsætter at han hykler sig frem. Alligevel lykkes han ikke - overlevelseskraften og principfastheden er modsat stoltheden ikke stor nok til at kæmpe sig ind i borgerskabet, og han bliver henrettet for et mord på sin tidligere elskerinde. Det er en nydelse at læse denne roman, der giver sig tid til og umage med at fortælle sin historie. Ind på hylderne med den - som erstatning eller supplement til den veltjente udgave fra 1963.



Informationer og udgaver