Poul Ørum synes i sin nyeste bog at følge (len linie, han slog ind på i novellesamlingen Uskglds frugt. Hovedpersonen er en mand, der er vendt tilbage til sin barndomsby, og som i en fortællers beretning stilles over for begivenheder i sit tidligere liv, specielt de kvindeskikkelser han har mødt. Han har i hvert møde selv været skyld i dets uforløste forløb. Samtidig betragtes han som et dobbeltmenneske, der under dække af et særdeles almindeligt ydre har skjult dæmoniske kræfter, som endog antydes at have forvoldt. 2 andre menneskers død. Romanens komposition er noget rodet; der opstår bl. a. tvivl om fortællerens rolle, om han evt. er identisk med hovedfiguren. Mange ingredienser er genkendelige fra forf.s tidligere realistiske romaner: lillebyen, tilbageblikket på uforløste livsbegivenheder, det menneskeligt lurvede, dobbeltnaturen o. a. Forhåbentlig vil Ørums trofaste læserskare følge ham i hans eksperimenter, ellers vil hans nye stilforsøg - når de bliver helt vellykkede -sikkert skaffe ham nye læsere.