Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rosa på Ærø : onde øjne


Beskrivelse


Rosa er med sin ven Anton på ferie hos Antons farmor på Ærø. Men hvem er manden med de onde øjne, der fodrer fugle på torvet, og passer det, at han er en heks? Det beslutter Rosa og Anton sig for at finde ud af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2012

af

af

Marion Tirsgaard

d. 16. mar. 2012

Letlæst krimiagtig bog om pigen Rosa, der besøger Ærø. Kan bruges til emnearbejde om Ærø og hekseri. Med litteraturliste bagerst og lærervejledning på nettet. Fra 8-10 år.

Bogen er en del af Rosa-bøgerne, hvor Rosa besøger forskellige danske øer. Omtrent samtidigt udkommer Rosa på Læsø, 2012. I denne er Rosa med sin ven Anton på ferie på Ærø, hvor de møder en mand, som folk på øen kalder en heks. Rosa og Anton beslutter sig for at undersøge om det er sandt, og de bryder ind hos manden for at finde beviset, en trolddomsbog. Historien er inspireret af en virkelig hændelse omkring år 1900, hvor en lokal mand blev dømt for at være en heks. Bogen er letlæst, med tydelig font og brug af orddeling. Sproget er lidt kedeligt, og der mangler bid og nærvær i historien. Det samme gælder for illustrationerne, hvilket giver bogen et privat tilsnit. Ideen om en serie, der formidler de danske øers historie og traditioner i skønlitterær form er god, men her fungerer det desværre ikke optimalt. Serien om Rosa er Karin Brinchs debut, hun har selv illustreret.

Kan ikke komme i tanke om andre børnebøger, der i skønlitterær form fortæller om livet, steder og traditioner på danske øer. Af lette fagbøger findes fx Holts Danske øer, 2008.

En ikke helt vellykket bog om pigen Rosa, der besøger Ærø og hvirvles ind i en sag om en mand, der beskyldes for at være heks. Kan bruges til emnearbejde om Ærø og hekseri i 2.-4. klasse, men vil mest af alt have lokal interesse.