Tekst i eksperimenterende sprog om en så besættende længsel efter kærlighed, at det medfører et sjæleligt sammenbrud. For læsere, der følger med i ny dansk litteratur.
Debutudgivelse af den Forfatterskole-uddannede Josefine Graakjær Nielsen, født 1985. På både omslaget og titelbladet angives "et digt" som undertitel. Teksten er kompleks og sprogligt udfordrende og ligner mere en prosatekst end et digt i normal forstand. I ni afsnit skriver en pige til Niklas, som har været hendes elsker. De har været stærkt seksuelt draget til hinanden, og man forstår, at pigen har ladet Niklas være meget voldsom imod sig, og hun venter nu et barn, som hun ikke vil have. Brevet skriver hun tilsyneladende på psykiatrisk afdeling, hvor hun nu genkalder sig sine drømme om Niklas og erindrer sin dysfunktionelle opvækst.
Stor sproglig energi springer ud mellem linjerne med en grum undergangsstemning, der ikke er for sarte sjæle. Med Josefine Graakjær Nielsens spændende debut bliver det interessant at følge hende fremover.
Minder mig om tekster af fx Kirsten Hammann, Josefine Klougart, Christina Hesselholdt, Solvej Balle.