En hyggedag i parken forvandles til et mareridt, da Annie overfaldes af en maskeret person, som bortfører hendes søn. Psykiater Nathalie Svensson går i mødregruppe med Annie og involveres personligt i sagen, som viser sig fuld af blindgyder og ubesvarede spørgsmål. For læsere af krimier med mange ledetråde og psykologisk spil.
Annie er enlig mor til William, arbejder som influencer og er veninde med psykiater Nathalie Svensson, der har sønnen Noah. Annie er i parken, da en ukendt gerningsmand lammer hende med en strømpistol og bortfører sønnen. Nathalies partner, kriminalkommissær Johan Axberg, ankommer til gerningsstedet, men politiet har få spor at gå efter. Annie er psykisk ustabil, og hendes mange usammenhængende forklaringer og mistanker gør sagen vanskelig at opklare. Især da flere i omgangskredsen beskylder hende for at være den, der chikanerer. Samtidig følges Nathalies og Johans hverdag med Noah, som har Downs syndrom og diabetes. 10. bind i serien " En Nathalie Svensson og Johan Axberg-krimi".
Meget dramatisk krimi, der driver gæk med læseren lige til det sidste. Første halvdel funger bedst og leder tankerne over på den kvindelige hovedperson Amy i Kvinden der forsvandt Plottet er desværre lidt for usammenhængende og gentagende med en meget abrupt afslutning.
For flere krimiplots om forsvundne børn læs fx BeatriceDreng forsvundet eller Dreng forsvundetFor flere krimiplots om forsvundne børn læs fx Beatrice eller .