Værket henvender sig til et publikum med interesse for ny, eksperimenterende dansk dramatik.
Marie Markvard Andersens nye stykke er et dramatisk eksperiment. Bogen rummer 12 dramatiske sekvenser, der kan opføres i bogens rækkefølge, eller de kan opføres i fri rækkefølge som "et åbent værk af legoklodser, der kan formes og bygges om i en uendelighed", som forfatteren skriver i sin indledning. Sekvenserne er ganske korte forløb, der kan tage udgangspunkt i en slags daglig situation, men som oftest udvikler sig i en grotesk eller absurd retning. Sproget er meget opfindsomt anvendt, og dialoger kan være ganske rablende udfoldelser, som fx her i sekvensen "Under bordet": "Sonja: Fordi du siger alle de ting, som jeg kan høre, at du ikke siger, men så siger du, at du ikke har sagt dem, og så lader du som om at det kun er mig der hører dem, selv om du udmærket godt ved, at du også selv har hørt dig sige dem". Stykket er et godt, friskt indspark på den eksperimenterende scene.
Markvard Andersen har tidligere udsendt dramatik, og værket kan anvendes på linje med den, men ligger også i anslaget tæt på det danske nutidsteaters fornyere som Christian Lollike, Lise Jørgensen, Jokum Rohde m.fl.
Marie Markvard Andersen bekræfter, at hun er en dramatiker, man kan lægge mærke til - med en mere eksperimenterende kant i dette udspil.