Bøger / skønlitteratur / dramatik

Rundt på gulvet


Beskrivelse


Kammerspil med den skizofrene Charles, hans vanvidsside, Gloria, og hjemmehjælperen Mette, der forsøger at få hold på Charles og få ham til at forholde sig til virkeligheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2004

af

af

Kent Skov

d. 16. dec. 2004

Nyt drama fra Naja Marie Aidt med alvorlig psykisk sygdom som tema. Stykket, der er et enakters kammerspil i fem scener for tre personer, foregår i hovedpersonen Charles' lejlighed. Charles er skizofren og bakser med sine indre dæmoner og sin alternative personidentitet, Gloria, der repræsenterer Charles' vanvidsside, og som er materialiseret på scenen. Desuden er der den vikarierende hjemmehjælper, Mette, som noget håndfast prøver at holde sammen på Charles' hjem og stresser ham ved at forsøge at holde ham til den virkelige verdens praktiske gøremål. Denne trekant af gestaltede personer og virkelighed er en giftig cocktail, der først kører i sine egne småkomiske cirkler af misforståelser mellem hjemmehjælperfornuft, Charles' angstbetingede tvangshandlinger og Glorias "skjulte" anvisninger. Men det ender katastrofalt i den nyligt forsmåede og skrøbelige Mettes sammenbrud og Charles fremprovokerede formørkelse. Under det umiddelbare persondrama lurer den generelle kritik af psykiske syges vilkår og det distriktspsykiatriske systems utilstrækkelighed. Både scenario og dialog virker troværdig og gør sammen med de gode regibemærkninger teksten til en oplevelse i sig selv og egnet til debat i forbindelse med undervisning, studiekredse m.v.