"Dykes prøver kræfter med såvel klassikere som Smokestack Lightning og The Red Rooster som mindre oplagte pluk fra de respektive bagkataloger, og der er ikke mange fingre at sætte på det sikre musikerskab, som her udfoldes. Læg hertil, at Dykes er en stærk bluesvokalist - og træk så fra, at det trods alt er vanskeligt at matche The Doors' udlægning af Backdoor Man, Hendrixs Killin' Floor og en del af de mange andre store artister, som har pløjet netop denne musikalske muld tidligere".