Bøger / skønlitteratur / digte

Så efterlades alt flæskende : digte


Beskrivelse


Digte der uden omsvøb, men i lyriske toner, beskriver en soldats oplevelser som udstationeret i Irak-krigen og tilbage i Danmark.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2014

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 15. maj 2014

Debutdigtsamling til læsere af nyere dansk lyrik, men især til læsere med interesse for Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Brixvold er tidligere udstationeret elitesoldat i Irak og har oplevet krigens rædsler på egen krop. Hans intention med digtene er bl.a. at italesætte krigen med et sprog der undgår afstandtagen, og han beskriver derfor uden omsvøb både soldaternes liv i krigszonen, deltagelse i kamphandlinger, voldsomme oplevelser med død og lemlæstelse samt de svære beslutninger, der undertiden skal træffes. Den svære hjemvenden til Danmark, der især er præget af fremmedgørelse og rodløshed beskrives også. Digtene er både meget konkrete og lyriske, men fremhæves skal især den særlige sætningsopbygning, der bryder sproget op og dermed på glimrende vis understøtter forfatterens intention.

Der findes ikke lignende danske digtsamlinger, men i sin digtsamling Ny-sprog, 2005, protesterer Susanne Thorbek mod krig i almindelighed og Irak-krigen i særdeleshed.

Barske digte der beskriver en soldats oplevelser som udstationeret i Irak samt den svære hjemvenden til hverdagen i Danmark, hvor de færreste forstår, hvad man egentlig har været igennem. Digtsamlingen, der både er personlig og samfundskritisk, lægger sig i strømmen af de mange yngre forfattere, der konkret og direkte skriver om krop og følelser. Et vigtigt indlæg i debatten om Irak-krigen og en meget lovende debut på den danske lyrikscene.


litteratursiden.dk

d. 29. aug. 2014

af

af

Jørgen Dissing Nørgaard

d. 29. aug. 2014

Et hidtil uset sanseligt sprog, der faktisk formår at videregive alt det, vi ikke kan lide at tænke på, at mennesker gør ved hinanden. Jeg har kvalme. Mikkel Brixvolds digtsamling fremtvinger kvalme; ...


Jyllands-posten

d. 5. juli 2014

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 5. juli 2014


Information

d. 6. juni 2014

af

af

Linea Maja Ernst

d. 6. juni 2014