Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Så er det sengetid, lille du!


Beskrivelse


Billedbog. Lille Ræv har leget hele natten, som ræve jo gør, inden de som voksne jager om natten. En leg til siger, Lille Ræv, men de andre dyrebørn har andet at gøre om morgenen, og pludselig er Lille Ræv måske træt alligevel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. dec. 2008

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 12. dec. 2008

En sød og køn billedbog om det kendte fænomen, børn der ikke vil i seng, og den kan læses for børn fra 3-5 år.

Smukt layout, boghåndværk og smukke billeder af ræve og dyr i skoven, som fx odder og rådyr i det grønne præger denne smukke billedbog. Billederne er tegnet i heldækkende farvekridt i meget realistisk stil, men dog lettere menneskeliggjorte i udtryk, fx mht. øjnene. Teksten benytter megen dialog og gentagelser. Lille Ræv finder ud af, at han alligevel er træt denne morgen, hvor han efter nattens strabadser skulle i seng, men efter en leg til siger, han ikke kan finde nogen at lege med. De andre dyr står jo op på denne tid. En lille historie om emnet, men den fungerer. Illustrator kendes for den meget smukke Skovenes konge, 2004, som er for lidt ældre børn. Forfatter kendes ikke for andre titler på dansk. Sødladen forside og fin bagsidetekst passer til indhold.

Vi har mange billedbøger om emnet, som fx den meget vellykkede Jeg vil ikke i seng af Tony Ross og den lidt sukkersøde og hyggelige Så er det sengetid, Ludvig Langøre af Maja von Vogel, hvor denne titel nok er tættest på sidstnævnte, hvad angår kvalitet.

Bogen er anvendelig, den er smuk, sød og velproduceret hvad angår billeder, layout og boghåndværk. Den har ikke verdens dybeste historie, men historien fungerer omend på kanten af det sukkersøde.



Informationer og udgaver