Hvad gør man, når den man elsker skal dø, kan man selv gå med en del af vejen? En smuk og gribende beretning, om at miste den man elsker alt for tidligt, om tiden før, under og efter. For en bred målgruppe, men især læsere af beretninger fra pårørende. Kan også bruges hvis man selv har mistet.
Den 6. oktober 2011 får Charlottes mand Thomas konstateret kræft, den 14. får de at vide at det er uhelbredeligt, og den 20. oktober dør Thomas, kun 42 år gammel. I denne bog fortæller Charlotte om de to uger fra diagnose til død, og om tiden derefter. Bogens kapitler har overskrifter som fx "Døden" og "Efter stue 12". Der er tilsat enkelte sort/hvide fotos.
Hvad gør man, når det der ikke må ske, alligevel sker? Dette er en velskrevet, hjertegribende og stærk beretning, om angst, kærlighed og død. Hvordan støtter man den døende, og hvordan kommer man overens med sin egen situation? Giver også håb om, at man kan leve videre og værne om mindet om den afdøde. Der er fin balance mellem det følelsesmæssige, det undrende og det observerende. En beretning denne lektør aldrig vil glemme.
Der findes en del personlige beretninger, skrevet af pårørende til en døende, herværende skiller sig ud, idet sygdomsforløbet er så kort. Kan bedst sammenlignes med Eva Jørgensens Vi ses i morgen, som også er meget velskrevet. Kan også formidles til læsere af "Virkelighedens verden".