Bøger / faglitteratur

Så vildt jeg husker : jagtfortællinger


Beskrivelse


Kom med en erfaren jæger på jagt i en række autentiske jagtfortællinger. Om dyrene, som jages, og om naturen, som nydes i fulde drag. Oplagt til alle jagtinteresserede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2022

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 11. nov. 2022

Kom med en erfaren jæger på jagt i en række autentiske jagtfortællinger. Om dyrene, som jages, og om naturen, som nydes i fulde drag. Oplagt til alle jagtinteresserede.

Jagtfortællingerne er fra Danmark med afstikkere til udlandet. Forfatteren er mest til "Enspænderjagten", men også til jagtoplevelser med andre. Her er fx overskriften "Bastbuk til krøl og undervognsbehandling". Det er den skæve historie om bukken, som ved et uheld besøger både den lokale frisør og mekaniker og hopper i sidstnævntes badekar. Den handlekraftige mekaniker løfter bukken op og sætter den fri. Anderledes endegyldigt ender det for mange andre dyr i bogens fortællinger. Der er også de oplevelser, forfatteren helst var foruden. Det gælder fx i "Bukkejagt på vrangen" om en noget tvivlsom "jagtkammerat". Forfatteren er fx også på jagt i Finland, hvor modtagelsen ikke er så hjertelig som forventet. En anden jagtfortælling fra udlandet hedder "Svinestreger", og her går jagten på vildsvin i Polen. Det er Henrik Juel Hansens første samling af jagtfortællinger. Illustrationerne er af Tilde Bjerregaard.

Velskrevne jagtfortællinger, som med tydelig entusiasme kommer vidt omkring glæderne ved at nyde jagten og naturen og føle sig som en del af det, jægere ser som et naturligt kredsløb og et samspil med naturen.

Jagtfortællinger finder du fx også i Tak for godt selskabJagtperler II og Jagtperler IIJagtfortællinger finder du fx også i Tak for godt selskab og .