Vores fælles "danskhed" bliver godt og grundigt vendt og drejet i denne humoristiske og satiriske bog med undertitlen "En kulturguide for tilflyttere". Oplagt for tilflyttere og til dig som holder af satire.
Boris Boll-Johansen er bosat i Berlin. Han sætter i sin bog danskheden under luppen og kigger udefra på mange forskellige udtryk vi danskere er mere eller mindre enige om er udtryk for vores særegenhed som danskere. Vores danskhed. Det er alt fra tarteletter, PH lamper, jantelov og hygge til leverpostej, tv-serien Matador, Mærsk-containere, pakkelege og Grundtvig. Johansen skriver fx om det han kalder "danskernes hyggerum". Det beskrives som et rum du som udefrakommende kun langsomt og i en proces lukkes ind i. Bogen har fx også råd om, hvordan du som fremmede "blender" dig ind i danskernes dagligdag ved hoppe på en cykel og altid husker den kække cykelhjelm. Blandt mange andre emner i bogen er fx danskernes trang til sport i haller, dansk øl, vores flittige brug af sociale medier, samtalekøkkener, andelsbevægelsen og det mangfoldige politiske system. Boris Boll-Johansen er født 1967 på Frederiksberg. Han er forfatter og illustrator. Han har fx også skrevet Magasinet Menneske.
Det er en både humoristisk og øjenåbnende oplevelse at læse denne bog om danskheden skarpt udført med satirisk pen og i sjov stregtegning.
Om danskheden fx også Mødet med Janteloven.