Bøger / faglitteratur / øvelser

Sådan får du børn i balance


Beskrivelse


Meditation i børnehøjde, hvor barnet lærer at slappe af i kroppen og falde til ro, både psykisk og fysisk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2013

af

af

Lis Pedersen

d. 16. maj 2013

Bogen henvender sig til forældre, der gerne vil lære børnene at slappe af og være bedre til at fokusere.

Snel er hollandsk terapeut med lang erfaring inden for meditation og bevidsthedstræning. Hun har udviklet et træningsprogram i mindfulness til børn og unge, og denne bog handler om de mindste: de 5-12-årige. Hun har ikke skrevet andre bøger. Hollandske lærere tilbydes kurser i hendes program. Bogen er bygget op omkring en række øvelser, som medfølger indtalt på cd af rolige Alberte Winding. Programmet bygger flere komponenter på, efterhånden som forældre og børn mestrer de tidligere trin. Der er øvelser til både børn og forældre. Vejrtrækningen er første komponent og herefter følger opmærksomhed på impulser udefra, fra signaler i kroppen, besværlige følelser, tankemylder, tillid. Bogen slutter med litteratur og liste over øvelserne. Bogen er velskrevet, alt foregår i et sprog og et tempo, der passer til indholdet, og Snel har gode eksempler, som de fleste forældre kan genkende. Øvelserne er enkle og lette at udføre, og de kan givet hjælpe børnene til at fokusere og være mere rolige.

Mindfulness er meget populært for tiden og det er godt, at der kommer flere bøger til forældrene. I 2012 udkom Mindfulness for børn og unge, som imidlertid handler mere om teorien end daglig praksis, men i 2010 kom Mindfulness for forældre, og denne og nærværende bog supplerer fint hinanden.

En enkel, velskrevet bog om et populært emne, som kan bruges overalt.