Bøger / faglitteratur til børn

Sådan går jeg i skole


Beskrivelse


Børn fra hele verden fortæller med egne ord om fordele og ulemper ved deres skolegang og om deres dagligdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2008

Farverig bladrebog. Børn fra 6 år kan orientere sig i de mange fotos. Børn fra 12 år kan selv læse teksterne.

Bogen har to formål - dels at orientere børn om andre børns skolegang og hverdag - dels at donere midler via salg af bogen gennem Unicef til verdens fattigste egne. Organisationen sender skolekufferter dertil. Hver skolekuffert består af skolematerialer op til 80 elever. Forrest er et foto af de 43 børn på 6-13 år, fra 5 af verdens kontinenter, som bogen omhandler. I tekst og billeder viser og beretter hvert opslag om børnenes skolegang, hverdag og drømme. Fotografierne er flotte i varierende størrelser. Brødteksten er rimelig stor men ikke nødvendigvis letlæselig. Billedteksterne er sat med en meget lille typografi.

Forlaget har i samarbejde med Unicef lavet lignende bøger, hvis formål er at orientere børn om andre børn og de ulige vilkår, vi vokser op under. I 2005 udkom Min religion - verdens store religioner i børnehøjde og i 2002 Mit liv - min verden : en bog om klodens børn og deres rettigheder. De fleste geografiske fagbøger omhandler børns skolegang i det pågældende land.

Iøjnefaldende og farverig billedfagbog med et humanistisk formål. Orienteringslæsning til fritiden.



Informationer og udgaver