Bøger / faglitteratur / biografier

Særling fra verdens ende : samtaler om og med Johnny Madsen


Beskrivelse


Om musikeren Johnny Madsens (f. 1951) liv i musik fra han spillede sin første koncert i Thyborøn i 1963 til han udgiver det seneste album i 2007 sammen med sønnen Rasmus.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2008

af

af

Kent Skov

d. 10. okt. 2008

Bogen henvender sig til fans af Johnny Madsen, der også er interesseret i personen bag musikeren. Bogen er også et lille stykke musikhistorie om dansk folkemusiks store popularitet i 1970'erne.

Biografi om folk-rockmusikeren JM. Han fortæller sin foreløbige livshistorie i anekdotefyldte udpluk til journalisten AHT, der også er musikanmelder ved Jyllandsposten. Bogen er i store træk bygget kronolgisk op begyndende med barndommen i Thyborøn, der allerede slutter i 16-årsalderen, fordi en sommerferiekæreste fra København trækker mere end at stå i lære som smed. Opholdet i København varer kun tre år, inden JM igen søger mod vest for med nød og næppe at blive lærer og så småt få gang i den musikkarriere, han hele tiden har drømt om. Man får et ret godt og ikke mindst uprætentiøst billede af den kontroversielle musiker og maler med den mangeårige base på Fanø. JMs personlige og jobmæssige op- og nedture og hans musikalske udvikling gennem grupper som Rumlekvadrillen og La Porta Band, inden solokarrieren beskrives tæt. Bogen rummer også en komplet kommenteret diskografi med anmeldelser af JMs soloplader. Bogen er forsynet med s/h billeder af ret ringe kvalitet i et generelt kedeligt layout.

Første monografi om JM, men han er omtalt i forskellige bidrag om nyere dansk musik. Om JM som maler kan man læse i Hvorom alting er. Bogen vil nok også interessere læserne til Bogen om Allan Olsen.

Uprætentiøs og levende bog om musikeren JMs person og karriere.


Weekendavisen

d. 19. sep. 2008

af

af

René Gummer

d. 19. sep. 2008