Henvender sig hovedsageligt til aktive i beboerforeninger, bestyrelsesmedlemmer og lignende.
Bogen har som overordnet formål at præsentere nogle værktøjer til at styrke beboerdemokratiet. Lovgivningen lægger op til nye styreformer, som kræver andre måder at håndtere samarbejdet på i bestyrelser mv. Med udgangspunkt i Whole Brain-modellen, som lægger op til at konflikter i det lokale arbejde kan udgøre et afsæt til en dynamisk udvikling og at få forskellige tankemåder til at gå op i en højere enhed. Udover fiktive eksempler, som gennemgår modellens forskellige aspekter med forklaring på handlemåder og forslag til, hvordan man kommer videre, præsenterer bogen en undersøgelse, som Boligkontoret Danmark (BD) foretog i 2008 og 2009 om beboerdemokratiet samt en række bidrag med forskellige vinkler på beboerdemokrati. Boligkontoret står bag bogen i samarbejde med et privat konsulentfirma, som arbejder med modellen og aktive fra beboerforeninger, Boligkontorets konsulenter, forretningsførere m.fl.
Whole Brain-modellen er ikke tidligere beskrevet på dansk. Der foreligger enkelte pjecer som beskæftiger sig med beboerdemokrati og bestyrelsesarbejde, fx Ny i afdelingsbestyrelsen, 2006, men ingen med tilsvarende grundighed som nærværende bog.
En lettilgængelig og anvendelig brugsbog til bestyrelsesarbejdet i beboerforeninger med henblik på at styrke beboerdemokratiet.