Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Safari. Wild cats


Beskrivelse


Dokumentarserie om rovdyr lige fra de store kattedyr til slanger og edderkopper og deres betydning for økosystemerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2012

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 19. nov. 2012

Boxsæt med seks dvd'er, indeholdende 12 afsnit om truede dyrearters levevis og om tiltag for at redde bestanden. Målgruppen er voksne og unge fra 12-13 år.

12 film på hver ca. en halv time, oprindelig udsendt som tv-serie. Den engagerede naturforsker John Ross fortæller om dyrenes levevis og har fokus på truede arter, især i Afrika og USA, og på genopretning af bestanden i nationalparker. Filmene er 12-15 år gamle, og det ses på den tekniske kvalitet, men sagligheden og informationsniveauet er højt. Synsvinklen ligger på rovdyr som nyttedyr og på naturbeskyttelse. Det virker noget forvirrende at dvd'en Cheetahs både har et afsnit om geparden samt et om hyænen og impalaen. Der er sekvensoversigt i starten af hver film, men ingen overskrifter. Danske/nordiske undertekster.

Filmserie der vægter oplysning mere end underholdning. Biologi og naturpolitik er i fokus, hvor andre populære filmserier mere bevidst vil underholde, fx ved at personificere dyrene med navngivning. Det savner man ikke i denne serie, som både er informativ, tankevækkende og underholdende.

En serie for unge og voksne på seks dvd'er med 12 naturfilm, oprindelig skabt til tv. Fokus er på truede dyr og på rovdyr som nyttedyr, og man får god indsigt i dyrenes levevis og i arbejdet med at genoprette bestanden i afrikanske og amerikanske nationalparker. Filmene er saglige på et populært niveau, og fri for den moderne tendens med at navngive de "hyggelige" dyr. Den tekniske kvalitet har tydeligvis sine 12-15 år på bagen.