Læs denne bog, og du oplever dig selv som gæst hos salthandlersken, en Dronningen af Saba, enke med ni børn; et sted i Ethiopien, uberørt af turismen, hvor folk lever så fattigt, at selv dit spartanske udstyr råber til dem, så nær dagen og vejen og døden, udmarvet af parasitter og sygdomme og fejlernæring, hvor børnenes intelligens er nytteløs, fordi mulighederne er lig nul, men et folk med en splint af evighedssindet og uden underlegenhedsfølelse. Kun 3 mdr., men uden gulv, helt nede på den kolde lerjord i en lyslevende af armod bundet oldtid, og du fatter, med CBs indlevelses- og iagttagelsesevne, med hendes intense skildring af dette kulturmøde, af denne helhedserfaring, som du inddrages i og omsluttes af, at forskellen mellem deres kultur, med deres passivitet og fatalisme, og din, med effektiviteten som det eneste der duer, ikke er medfødt, at vi fundamentalt er ens. CB søger ikke perspektiverne men kernen i selve erfaringen. Dette at være den unormale, at opleve sinvesterlandske teknologiske hjerne ubrugelig, at være underkastet ydre vilkår, at fatte uforanderligheden og føle menneskelivet som noget ubegribeligt småt og værdiløst, at nok er disse børns udsigter fattige, men hvor er din glæde over bare at være til! Men læs dog selv og forstå - og giv så straks bogen til den næste ..