Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sami og Ida på hyttetur


Beskrivelse


Sami og Ida skal på hyttetur. Sami tror ikke, han må komme med, så læreren ringer til far. Ida er lidt nervøs. Hun får tit hjemve, når hun skal sove ude. Heldigvis må Sami komme med, og det bliver en sjov tur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 21. maj 2013

Bogen hører til Mikro Dingo-serien og er til læsetræning fra 0. klasse. LET-tal 12/ lix 7. For børn der netop er i gang med at knække læsekoden.

Forfatteren viser, at hun kender konteksten og til situationer, der opstår, når man arbejder med børn og skal på lejr. Illustrationer og tekst spiller godt sammen, ved at illustrationerne udvider og understøtter den letlæste tekst. Den er sat med en åben sats, og sammensatte ord er delt med streg. Bogen drejer sig om de episoder, der opstår, når man skal på lejrskole. Sami og Ida går i samme klasse og er gode venner. Klassen skal på tur med Lone, deres lærer. Sami tror ikke, han må komme med, så Lone ringer til far. Ida er lidt nervøs, fortæller hun Sami. Hun får tit hjemve, når hun skal sove ude. Heldigvis må Sami komme med, og det bliver en sjov tur. De er på løb med poster, og de spiser pizza. Sami vil ikke spise pizza, fordi han tror, der er svinekød på. Men Ida hjælper og fortæller Lone, hvad der er galt. De går til stranden, ligger i klitterne, ser på stjerner og lytter til havet. Ida falder i søvn, og Lone og Sami bærer hende hjem til hytten. "Så får hun da ikke hjemve i aften", siger Sami.

Gogo på lejrtur , 2009, drejer sig også om lejrtur med klassen, men for læsere fra 10 år.

Bogen er letlæst og beregnet til læsetræning. Den giver et indblik i de episoder, der opstår, når børn skal på hyttetur. Det er en veldrejet fortælling, der giver mulighed for identifikation, og øger børnenes læselyst. Fra 0./ 1. kl.