Bøger / faglitteratur

Samliv og samspil


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2003

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 30. okt. 2003

Den norske forfatter har erfaring med kristen forkyndelse og sjælesorg bl.a. fra sit arbejde i Norsk Luthers Misjonssamband. Hans nye bog er 3. bind af serien Tag jer af hinanden, og handler om udfra en kristen synsvinkel at håndtere det ofte problematiske samliv. "Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham". Sådan står der i skabelsesberetningen, og med dette udgangspunk fortæller bogen om mødet, forelskelse, idealbillede og pardannelse. Ægteskabet som en duet eller duel, børn eller ikke børn, lyst eller ulyst til sex, utroskab, vold og skilsmisse. Bogen har også afsnit om at leve som enlig eller ugift, beskriver skismaet mellem følelsesmæssig frihed og faren for ensomhed, og på den anden side føle sig bundet og fanget i afhængighed. Også seksualmoral behandles, hvor man efter bogens synsvinkel som enlig ikke har mange muligheder udover sublimering og kanalisering i andre aktiviteter, hvis man skal leve efter Guds bud. Kristen lettilgængelig bog om at finde sammen og leve sammen som bogen tolker budene.