Film / fiktion / kærlighed

Samurai rebellion


Beskrivelse


Samuraien Isaburo får nyt liv, da hans søn bliver påtvunget konkubinen Ichi, som storvasalen Matsudaira har bortvist. For det unge par finder lykken og får en datter. Da Matsudaira kræver Ichi tilbage, træder Isaburo i karakter og sætter sig op mod storvasalens tyranni!

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2009

af

af

Ulrich Breuning

d. 31. mar. 2009

Det japanske mesterstykke, der nu udsendes i en flot og stålskarp, såkaldt "remastered uncut edition" under den engelske titel Samurai rebellion, er fra 1967 og hedder i hjemlandet "Jô-uchi: Hairvô tsuma shimatsu". Filmen har aldrig haft dansk biografpremiere, så der venter en stor og spændende oplevelse for sande cineaster og alle med interesse for fremmede landes filmkultur.

Japan 1925. Isaburo Sasahara er ikke så lidt af en tøffelhelt, men han er også en trofast samurai og en mester med et sværd. Den i hjemmet så visne og underkuede mand får imidlertid nyt liv, da hans søn Yogoro bliver påtvunget konkubinen Ichi, som storvasalen Matsudaira har forkastet og bortvist. For Yogora og Ichi bliver hinanden meget forbundne og får datteren Tomi. Alt emmer af idelig lykke hos familien Sasahara. Lige indtil Matsudaira kræver Ichi tilbage. Men nu træder Isaburo i karakter og sætter sig op mod storvasalens tyranni!.

Japanske samuraifilm er i vesten stort set synonyme med instruktøren Akira Kurosawas værker. Men Masaki Kobayashi er bestemt også en messe værd. Der tales meget i Samurai rebellion, hvor alle væsentlige informationer formidles i ord. Men tableauerne er udsøgte, og de afsluttende sværdkampe indeholder en sjælden intensitet og besidder stor visuel styrke. Det er lige netop den slags film, der har inspireret Quentin Tarantino til hans Kill Bill-saga.

En meget smuk, klassisk opbygget film om kærlighed og æresbegreber, magtmisbrug og råddenskab i det feudale Japan. Anbefales på det varmeste.


Berlingske tidende

d. 13. juni 2008

af

af

Ebbe Iversen

d. 13. juni 2008


Filmmagasinet Ekko

Nr. 43 (2008)

af

af

Lars-Martin Sørensen

Nr. 43 (2008)