d. 3. dec. 2010
af
af
Ulrich Breuning
d. 3. dec. 2010
Sandhedens øjeblik, 2009 er genremæssigt mest en thriller. Den står dog temmelig fritsvævende i et tomrum mellem krimikomedie og alvorligt melodrama. Og vil derfor nok skuffe både mennesker med mord og gåder som litterær og filmisk hobby og yndere af en romantisk kærlighedshistorie.
Don McKay er totalt gået i stå og baglås som pedel på en high school. Så da den tavse og indelukkede mand får et brev fra sin gamle flamme, som han forlod for 25 år siden, vender han tilbage til sine rødder. Kun for at erfare, at den stadig attråværdige Sonny er døende. Hun ønsker at tilbringe sin sidste tid sammen med Don, som erkender, at han stadig elsker Sonny og altid har gjort det. Men der er noget rivende galt. Ingen er ganske, hvad de udgiver sig for at være. Og alle har en egen dagsorden, der til syvende og sidst handler om penge. Og mord! Det er faktisk knudemanden Don, der i selvforsvar kommer til at slå Sonnys læge, der viser sig at være hendes mand eller måske eksmand, ihjel. Og så er der problemer med at skaffe liget af vejen.
Et genstridigt og bestemt uønsket lig er en kendt og velbrugt rekvisit i sorte komedier med spøgefuld legelyst. Og i den genre er Alfred Hitchcocks Hvem har dræbt Harry? (1955) værd at nævne. I det hele taget er mester Hitchs værker nok en slags forbillede for Sandhedens øjeblik. Men der er milevidt til bjergets tinder.
Ikke ganske logiske hændelser og dulgte motiver må verbalt forklares omstændigt for at få hoved og hale i denne film.
