Med udgangspunkt i den nye psykologiske forståelse "De tre principper", præsenterer terapeut Clare Dimond en vej ud af stress og tankemylder og ind i sindets helbredende kraft. Hvem er du - og hvem er du ikke? For alle med interesse i personlig udvikling.
I bogen opfordrer Clare Dimond læseren til at anskue sig selv på en ny og mere kærlig måde, baseret på det nye psykologiske paradigme "De tre principper". De består af begreberne tanke, bevidsthed og livskraft og samlet set opsummerer de forståelsen af vores måde at opleve livet på. I bogens første del udforskes alt det, som ifølge principperne, ikke kan være sandt, fx "Du er ikke dine tanker" og "Du er ikke dine følelser". Clare Dimond beskriver, hvordan frihed er at opdage sit tankeskabte jeg og at erkende, at tanker er flygtige og foranderlige. Anden del af bogen handler om alt det vi er, fx "Du er det sted, hvor tanker, følelser og oplevelser opstår" og "Du er vigtig". Bogen afsluttes med en konklusion samt et efterskrift om oprindelsen af "De tre principper". Clare Dimond står bag flere udgivelser, men dette er hendes første på dansk.
Dybt fascinerende og inspirerende værk, der i sandhed udfordrer - ja, måske ligefrem nedbryder - forestillingen om os selv. Bogen er velskrevet og holdt i et let forståeligt sprog med flere eksempler fra forfatterens praksis og hverdag.
Minder fx om Hvad hvis du allerede er okay?Dit selvhelbredende sind og Dit selvhelbredende sindMinder fx om Hvad hvis du allerede er okay? og .