Især for kvindelige læsere, der kan lide kvindeportrætter, at læse om ægteskabets veje og vildveje, samspillet mellem generationer og døden som et livsvilkår. Ikke for læsere af meget traditionelle familieromaner, da forfatteren har en speciel indirekte og kølig stil.
32-årige finske Riikka Pulkkinen skriver med imponerende livsindsigt for så ung en forfatter. Omdrejningspunktet i fortællingen om 3 generationer af kvinder, Elsa, Eleonoora og Anna, er Elsas kræftsygdom og snarlige død. Elsa, der har været en kendt og meget aktiv børnepsykolog, får behov for at fortælle historien om sit ægteskab med kunstmaleren Martti, Annas elskede morfar. Familien har altid anset dem for at være uadskillelige, men langsomt åbenbares det, at sådan har det ikke altid været. I 1960'erne forelskede Martti sig i deres unge pige Eeva, hvilket man hører om i tilbageblik til Eevas historie, der beskriver det årelange forhold og hendes kærlighed også til datteren Eleonoora, en historie med store omkostninger og konsekvenser for alle parter. Det er den første bog på dansk af forfatteren.
Der er megen livsklogskab og indsigt i bogen her, den kan minde om både engelske Anita Brookner og amerikanske Anne Tyler, der begge forstår at skildre almindelige menneskers dramatiske liv med stilfærdig præcision.
En fin roman i sin helt egen observerende, kølige stil, der alligevel griber om hjertet, især for kvindelige læsere.